The home of DJ Jesper Kaae
Her er et uddrag af anmeldelser som mine kunder har været så venlige at sende mig
Fremragende DJ
Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger af Jesper Kaae (DJ House). Han formåede at sætte gang i og fastholde en fest, hvor publikum havde en enorm alderspredning. Stor tilfredshed både fra os arrangører af festen såvel som gæster. Derudover har han bare god og bred musiksmag :-)
Anmeldt af Finian O'Brien

1000-tak for en perfekt aften :-)
Min mand og jeg havde den store fornøjelse at have Jesper som DJ ved vores fælles fødselsdagsfest i september 2019. Festen blev holdt som en temafest, og vi havde lagt stor energi i at skabe de rigtige rammer omkring festen, og havde derfor også brugt lang til på at vælge den rette DJ - og vi kunne bestemt ikke være mere tilfredse med, at valget faldt på Jesper Kaae, for han var helt afgjort med til at gøre festen til en perfekt aften. Op til festen havde vi lidt dialog med Jesper, som var meget professionel og engageret, så vi følte os helt i trygge hænder hos ham. Til selve festen dannede han de musikalske rammer med en helt perfekt timing og et perfekt musikvalg.
Vi har efter festen har vi fra rigtig mange af vores gæster fået stor ros for valget af DJ - og den ros vil vi gerne give 100% videre til Jesper.
Anmeldt af Ann og Ulrik Thomsen

Kanon bryllupsmusik
Vi havde fornøjelsen af at have Jepser til at spille til vores bryllup. Jesper var yderst professionel og fangede festen spot on; både under indslagene under middagen og den efterfølgende dans.
Før festen lavede Jesper et godt stykke forarbejde med at tale med os om hvad vi ønskede, og det er tydeligt at mærke at han har en god erfaring på området.
Vi kan kun anbefale Jesper som DJ til et bryllup.
Anmeldt af Kim Christensen

Det spillede bare
Fordi alle aftaler blev overholdt 100 % og Jesper indfriede vores forventninger til et godt musikvalg, som var meget medvirkende til at gøre festen fantastisk
Anmeldt af Charlotte og Alf

Kobberbryllup
Vi har haft Jesper til at spille til vores kobberbryllup.
Det har hele vejen igennem været en god oplevelse, fra første kontakt til festen var slut.
Festen var med en god blanding af alle aldre, lige fra børn og helt til 80 år alderen og alligevel så lykkedes det, at holde alle i gang med en god blanding af nye og ældre musik numre..
Vi kan helt klart anbefale Jesper.
Anmeldt af Flemming Laursen

Virkelig dygtig og professionel DJ
Vores varmeste anbefalinger til DJ Jesper Kaae, som var med til at gøre min 50 års fødselsdag til den dejlige dansefest, som jeg ønskede mig. Jesper leverede musikken under middagen og til de efterfølgende timers dans med stor professionalisme, humor og et godt øje (øre) for det rigtige musik valg. Selvom det var en mindre fest, var der konstant gang i dansegulvet :-) En stor anbefaling herfra til Jesper, som vi helt sikkert booker, hvis vi skal holde fest igen.
Anmeldt af Dorte Mikkelsen

Bryllup
Hele aftenen havde vi super god musik og musikken var super godt tilpasset til vores fest og i samarbejde med DJ Jesper Kaae :-)
Han var god til at lave stemningsmusik i forbindelse med taler og andet.
Anmeldt af Maria Goldtsche

80ér tema- lige i øjet
Godt forarbejde/ meget lydhør overfor vores ønsker til musikken - diskret fremtoning - flair for bredt reportoire
Anmeldt af Torben

Det perfekte bryllup
Lørdag den 4. august 2018 stod vores bryllup på Hotel Scheelsminde i Aalborg. Til lejligheden havde vi hyret Jesper til at stå for musikken og hvilken fest det blev! Dansegulvet blev indtaget efter bryllupsmiddagen og selv ved den lyse morgen var der stadig folk på gulvet. Det kunne ikke være gjort bedre!
Jesper har iøvrigt igennem hele forløbet været meget professionel. Han tog personlig kontakt for at høre om vores ønsker og behov. Derudover har han været enormt fleksibel og som han siger; “Det finder vi ud af”. Enormt betryggende på denne store dag. Derfor en stor tak for at være medvirkende til at gøre vores store dag uforglemmelig. Fuld tilfredshed og en varm anbefaling af Jesper herfra!
Anmeldt af Mikkel Færgemand

Super god DJ!
Vi er ovenud tilfredse med Jesper Kaae som DJ til vores bryllup, og vil helt sikkert bruge ham til andre fester og anbefale ham til alle!
Han er yderst professionel og samtidig laver han sjov.
Vi ser frem til næste gang!
Anmeldt af Maria Bojsen

Super kobberbryllup
Vi havde hyret DJ Jesper Kaae til at spille musikken til vores Kobberbryllup, og det har vi bestemt ikke fortrudt.
Festen gik af med et brag og dansen ville ingen ende tage. Jesper spillede et rigtigt fint mix af det, vi i forvejen havde fortalt, vi gerne ville høre samt musikønsker fra vores gæster, og resten, som han selv fandt på, var alle de sange vi og vores gæster havde glemt, at vi kendte.
Vi giver hermed DJhouse, DJ Jesper Kaae vores bedste anbefalinger, 5 stjerner herfra.
Anmeldt af Mogens og Charlotte

Bryllup lørdag d. 25. august
Vi var rigtig glade for vores valg af DJ, det var super godt! Vi kan varmt anbefale Jesper Kaae.
Han var god til at give en god stemning og fik gang i festen.
Anmeldt af Maria Goldtsche

Fantastisk fest. 50 års fødselsdagsfest
Det var en ren fornøjelse at have DJhouse/Jesper Kaae til at spille til min fødselsdagsfest, Alt klappede som det skulle og musikken var lige i øjet.
Dejligt at høre en DJ der både kunne spille de gode klassikere fra dengang og blandet godt med de nyere sange fra radioen.
DJ Jesper Kaae kan sit kram, og er en engageret DJ der både før, optil og ved selve festen leverer varen 112%.
De varmeste anbefalinger herfra !
Anmeldt af Michael Fjelsted

Topunderholdning
Jesper forstår at underholde et blandet aldersmæssigt selskab. Han er bare perfekt på alle områder lige fra første kontakt til vi siger farvel.
Anmeldt af Frank Jeppesen

God og alsidig musik
Der var en god stemning, og der blev spillet god og alsidig musik, hvilket vi også havde bestilt.
Anmeldt af Per Hellerup

50 års fødselsdag
Vi har nu oplevet Jesper et par gange og han er rigtig god til at sætte gang i festen. Bedste anbefalinger herfra.
Anmeldt af Mikkel Mortensen

Temafest
Super musik til vores bierfest og god dansemusik der fik gæsterne ud på dansegulvet.
Anmeldt af Lisbeth Kjær Emanuelsen

40 års fødselsdag
Meget engageret op til og under festen. Bedste anbefalinger herfra:)
Anmeldt af Michael Balle

Firmafest
DJHOUSE leverede et super fedt arrangement til vores gammel-elev-fest, der levede fuldt ud op til vores behov og forventninger! Vi var ca 150 mennesker i alderen 30-70 år, med massere af nostalgiske musikønsker, så det var noget af en opgave at tilpasse sig festen som DJ - Men det klarede Jesper til en topkarakter! Han kom i god tid og klarede selv alt med opsætning og klargøring. Musikken startede og sluttede til aftalt tid, uden nogen som helst komplikationer. Jesper imødekom alle musikønskerne med godt humør. Musikken lagde både op til gode "sving-om'er" på dansegulvet og "rocken-med" ved bordene. Vi vil helt sikkert gerne benytte os af DJHOUSE en anden gang!
Anmeldt af Asta Nielsen

Bryllup
Vi havde hyret Jesper til at spille ved vores bryllup lørdag d. 26/8-17. Det var en helt fantastisk dag - ikke mindst på grund af musikken. Jesper spillede helt fantastisk musik - noget havde vi selv valgt og andet havde Jesper valgt. Jesper kom i god tid, for at stille anlæg mm. an og var naturligvis klar da vi satte os til bords. Han var meget opmærksom på alt, hvad der skete i løbet af aftenen og gjorde på en god måde opmærksom på bl.a at brudgommen havde forladt lokalet. Derudover fangede han ligeledes sange, der blev nævnt i indslag og spillede dem senere på aftenen. Helt perfekt. Hvis vi skal bruge musik en anden gang, vil vi helt sikkert bruge Jesper igen De bedste anbefalinger til Jesper herfra.
Anmeldt af Marie Louise W. Knudsen

Bryllup
Artisten kom til tiden og stillede op meget diskret, som vi havde aftalt. Det var dejligt. Han spillede rigtig godt dansemusik - han fik flere ud på dansegulvet, end vi selv havde troet. Der var et par gange, hvor han begyndte at spille en sang, som man godt kunne fornemme ikke lige var gæsternes yndlingsnummer, men det fandt han hurtigt ud af og skyndte jeg at skifte hurtigt igen, så flere igen kom på dansegulvet. Han formåede at skabe en kæmpe fest!! Det var supergodt! Også flere af gæsterne roste ham. Stort tak til artisten!
Anmeldt af Johanna Poulsen

30 års fødselsdag
Jesper spillede til vores 30 års fødselsdag og han levede helt op til forventnigen. Han var bestemt med til at skabe en helt kanon fest. Han spillede varieret og ramte os og vores gæsteres smag rigtig godt. Så fra os og vores gæster stor ros, vi kan varmt anbefalde DJHOUSE
Anmeldt af Laila Daasbjerg Lund

Sommerfest
Jesper Kaae er super professionel, forbereder sig grundigt og rammer stemning og musikvalg 112%. Jesper leverere alt det vi ønskede os før og under middagen og dansegulvet var fyldt fra start til slut! Vi kan varmt anbefale Jesper til et musikkyndigt publikum og danseglade gæster!
Anmeldt af Kisser & Hans Peder Wagner

50 års fødselsdag
DJ gerning til UG. Alt fungerede. At forberede do's og don't og drøfte musikvalg var en fornøjelse. Tak for din del af en fabelagtig fest. Samtlige gæster roste dig for musikken og din diskrete optræden - du blændede ind, spillede fede numre og var tilmed en flink fyr.
Anmeldt af Mette Dalsgaard Hansen

50 års fødselsdag
Dejlig musik, forståelse for, hvornår han skulle sætte ind, så dansegulvet blev fyldt. vi kunne godt lide, at han ikke "fyldte" så meget til festen, forstået på den måde, at han ikke er højtråbende men meget diskret. Havde stor forståelse for vores musiksmag. Kan kun anbefale DJHOUSE, hvis du skal have god musik til festen :-)
Anmeldt af Henrik Lausdahl

40 års fødselsdag
Rigtig god proces fra start til slut. Havde fin dialog inden vores fest, hvor der blev lyttet til vores behov og han satte sig godt ind i hvem vi er og hvilken type fest og gæster det drejede sig om. På selve dagen, et fantastisk arrangement og han var en af årsagerne til at der blev festet og danset igennem til den lyse morgen. Meget venlig og god til at blende ind og imødekomme gæsternes forespørgsler. Vi vil helt sikkert booke ham igen og kan kun give ham de bedste anbefalinger.
Anmeldt af Pernille

50 års fødselsdag
Fra vi bookede til arrangementet var færdigt, var der fuldstændigt styr på tingene, vi blev ringet op dagen før og var fuldstændige trygge ved arrangementet, på selve dagen spillede, Dj House alle de numre vi havde glemt vi kendte og vi kan kun sige at du kan dit kram, vi kan kun anbefale Dj House
Anmeldt af Johnny Olesen