The home of DJ Jesper Kaae
Inspiration/Kompetencer
 
Her kan man som læser hente inspiration til sin kommende fest og læse om nogle af de mange muligheder og kompetencer der stilles til rådighed for dem som festarrangør. Det er vigtigt at fastholde at der er tale om et udpulk af muligheder, så står De med et originalt og spændende arrangement/koncept tager jeg hellere end gerne udfordringen op.
 

Specielt til kommende brudepar

Planlægningen af sit "helt eget" bryllup er en både sjov og spændende proces. Der er mange måder at holde bryllup på i dag, så det gælder bare om at tænke sine inderste ønsker og tanker til handling og få disse kommunikeret klart ud til de samarbejdspartnere man vælger at engagere til bryllupsfesten.

Med udgangspunkt i jer som brudepar og jeres drømme og ønsker til festmusikken, kan jeg tilbyde et "skræddersyet" musikprogram, akkompagnement til festsange, "Jeres egen" Brudevals og efterfølgende dansemusik, helt efter jeres smag og lige som I vil have det. Jeg står til disposition for både jer og jeres toastmaster både inden og på selve festdagen. Det være sig med hjælp til afvikling af musikledsagelse til eventuelle indslag, sparring og også gerne et par gode råd, hvis der er behov.

Det er jeres store festdag og måske den vigtigste fest i skal holde sammen, få derfor en uforpligtende samtale om hvilke muligheder jeg kan tilbyde for opfyldelse af succeskriterierne til netop jeres bryllupsfest .

 

DJ´s til bryllupper DJ´s til firmafester

Firmafesten
Som et herligt punktum på en weekend med medarbejderkurser, en kongres, årsmøde, eller måske den årlige julefrokost er diskoteket en rigtig god og underholdende løsning. Med udgangspunkt i medarbejdernes aldersgruppe tilrettelægges musikprogrammet således alle uden undtagelse tilgodeses, og alle får rørt dansemusklerne på dansegulvet.  
Temafester er måske en overvejelse værd. Der er jo så at sige ingen grænser for hvilke muligheder der kan tages udgangspunkt i,…..der er jo alt lige fra "Morten Korch" til "Amerikansk gangster"-stil,… eller måske med udgangspunkt i en musikstil eller en tidsperiode.
 
Forestil dig din regnskabschef klædt i en gul skjorte med brede flipper og orange garbadinebukser med kasseformede bukseben og afro-mikrofon-frisure, glad dansende til tonerne fra "Kool and the gang", "Donna Summer" og "Boney M" ved firmaets "70ér DISCO" temafest.
 
Læs gerne længere ned af siden for inspiration, men husk at der jo som udgangspunkt ikke er nogen begrænsninger i valg af tema, som sådan.
 

DJ´s til privatfester Voksendiskoteker

Country music all night long
”En hel aften i selskab med alle de største Country musikere” kunne være overskriften på plakaten når Country-diskoteket rykker ud. Der er sand på gulvet og dansen vil ingen ende tage uanset om du er ung eller gammel. Country-diskoteket er oplagt for det voksne publikum der vil have en sjov aften med countrymusikken som tema.
Kombiner evt. Country-diskoteket med en professionel ”Caller” og få prøvet at danse Linedance som et sjovt og anderledes krydderi på festen. Linedance er både enkelt og nemt, og alle kan deltage næsten uanset forudsætningerne. Linedance er en herlig aktivitet som er meget befordrerne for den gode stemning og den bringer altid smil frem på læben.
Så på med cowboyhat og støvler og fest igennem til tonerne fra Patsy Cline, Kenny Rogers, Dolly Parton, Billy Ray Cyrus og alle de andre,…
 
DJ´s for de voksne